
Koffeesnak
Kaffe er ikke bare en drik – det er et helt univers. Her deler jeg anmeldelser af alt fra instant til specialbryg, skriver om cafébesøg og tester bønner, bryggemetoder og kapsler uden fordomme. Jeg har drukket mig gennem både hospitalets kantinekaffe og håndristede rariteter, og jeg nyder dem alle på hver deres måde. Kort sagt: Hvis det er brunt og varmt, så er jeg klar.
Kaos i mig
Her handler det om alt det, der rumsterer indeni – traumer, barndom, skyld, skam, parforhold og de tabuer, man sjældent smider på bordet. Jeg skriver med brutal ærlighed, fordi jeg tror på, at åbenhed kan bryde stilheden og skabe genklang hos andre. Det er mørkt, men også befriende, og dem der kender mig ved, at jeg altid har meget at fortælle i netop dette rum.
Kaoskontrol
Kaos kan tæmmes – lidt. Her deler jeg hacks til oprydning, smarte systemer og små geniale løsninger, der gør hverdagen lettere. Ikke perfekt, bare realistisk.
For kaos starter sjældent i skabet – det starter i hovedet. Jeg elsker dymoer, kasser og orden, men endnu mere elsker jeg roen, der følger med, når psyken får lidt kaoskontrol med i købet.
Randomsnak
Her ender alt det, der ikke passer ind andre steder. Hverdagsglimt, mærkelige tanker, tilfældige idéer og små historier, der opstår midt i kaos. Nogle gange bliver det sjovt, andre gange sort eller bare helt uden pointe – og netop derfor giver det mening. Randomsnak er stedet, hvor jeg slipper logikken og deler alt det, der ellers ville forsvinde i støjen.